Der er mange mennesker, der ser ud som om, de går igennem livet på lykke og fromme. De søger idéer til at forklare, hvorfor det, de beskæftiger sig med, sommetider går godt og sommetider skidt, hvorfor de har succes og ind imellem ikke har. At gætte og ”have noget på fornemmelsen” er forbundet med stor usikkerhed. Mangler man viden om, hvordan man virkelig undersøger om de situationer, man kommer ud i, er gode eller dårlige, og hvordan man finder frem til de faktiske kendsgerninger, kan man føle sig kørt rundt i en manege af alle de oplysninger, man ikke kan gennemskue.
Fyldestgørende undersøgelser hører faktisk til de sjældne. Mennesker har en tendens til at acceptere den første og bedste forklaring, i sager de ikke forstår, også selvom den er fyldt med fejlagtige oplysninger. Det kan være grunden til, at ingen har indøvet eller for den sags skyld udviklet en teknologi til virkelig at lave tilbundsgående undersøgelser. L. Ron Hubbard gjorde det faktisk – et gennembrud inden for tænkning og logik, som førte til udviklingen af den første virkeligt effektive metode til at søge og konsekvent finde de virkelige årsager til tingenes tilstand.
Ved man, hvordan man virkelig laver en undersøgelse, giver det én styrken til at kunne navigere gennem de spredte kendsgerninger og folks mange meninger, og nå frem til de reelle årsager bag succes eller fiasko, uanset hvor i tilværelsen. Kender man tingenes rette sammenhæng, er man også i stand til at afhjælpe og forbedre en situation – enhver situation. Det er en uvurderlig teknologi for alle.