Holdet af Scientology Frivillige Hjælpere fra Australien, der rejste til Sumatra for at hjælpe dem, hvis liv blev ødelagt af jordskælvet den 30. september, fortsatte deres arbejde i byen Padang og omliggende landsbyer. Efter at have tilbragt deres første dag med at hjælpe på et krisecenter og et lokalt hospital, tog holdet ud til de landsbyer, der havde lidt den største overlast ved jordskælvet.

De stod op ved daggry for at komme til bjerglandsbyerne, før trafikken på de overfyldte veje gjorde det umuligt at rejse. På turen blev de imponeret over skønheden i landskabet og det barske modstykke til ødelæggelse: hvert hus, de passerede, var beskadiget, hvis ikke helt ødelagt – væggene manglede og vinduerne var knust.

På vejen så de folk, der camperede ved siden af deres ødelagte hjem. Da de var uvillige til at forlade deres ejendele, men bange for at gå indenfor igen, havde de slået sig ned i telte, hvor de klarede sig, så godt de kunne.

Scientology Frivillige Hjælpere ankom til en improviseret, uofficiel lejr, hvor mange familier var samlet. De frivillige standsede for at hjælpe, først ved at uddele mad, de havde fyldt bilen med inden de forlod byen, dernæst ved at vise familierne hvordan man giver Scientology assister, procedurer, som var udviklet af L. Ron Hubbard, der giver lindring ved at behandle de følelsesmæssige og åndelige faktorer i stress, traume, sygdom og skade.

De fortsatte op ad bjergvejen og kom til en flygtningelejr, hvor offentlige ansatte og frivillige hjalp dem med at aflæsse de forsyninger, de havde medbragt.

De Frivillige Hjælpere gik gennem lejren for at finde ud af, hvad flygtningene behøvede mest. Når de beskrev Scientology assister, ønskede mange blandt de hjemløse ikke kun at opleve dem, men ønskede også at lære at give dem, så de kunne hjælpe hinanden. Og det var præcis, hvad de gjorde. Ændringen af tonen i lejren var umiddelbar og tydelig, fordi det ændrede atmosfæren fra bekymring og sorg til optimisme og håb: så mange smil, så mange mennesker der klarede sig bedre.

Efterhånden som flere fik deres assister, spredtes rygtet og folkemængden voksede. Politi og soldater kom for at se, hvad der foregik, og de stillede sig også i kø for at modtage assister. Resultaterne var så dramatiske, at lederne for lejren opfordrede Scientology Frivillige Hjælpere til at placere deres banner foran lejrens hovedkvarter, så alle vidste, at det var der, de skulle komme for at få hjælp.

Efter mange timer i lejren, lovede Scientology Frivillige Hjælpere at komme igen og tog tilbage til Padang. Men deres arbejde den dag var langt fra slut. De vendte tilbage til hospitalet, hvor de havde arbejdet dagen før, og hvor de gav Scientology assister til dem, de allerede havde hjulpet, og til nye patienter.

Den dag havde redningsarbejdere fundet et barn, der havde været begravet under murbrokker i to dage. Hendes krop havde en masse blå mærker og åbne sår, brækkede knogler og koldbrand. Hun var ude af sig selv og vidste ikke, hvor hun var; hun troede, hun stadig var fanget i murbrokkerne. Hendes skrig: ”Hjælp mig, hjælp mig, få mig ud herfra,” lød gennem afdelingen. I sine bestræbelser på at frigøre sig havde hun forsøgt at rive IV-droppet ud af armen, og sygeplejersker havde bundet hendes arme til sengen.

Scientology Frivillige Hjælpere indså, at barnet havde brug for en lokaliseringsassist. Chok har en tendens til at fastholde en persons opmærksomhed i de tidligere smertefulde eller bekymrende hændelser. Lokaliseringsassister hjælper til med at orientere en person i hans eller hendes nutidige omgivelser, så den lettelse fra traumet, som ofret kan opleve fra denne form for assist, er ofte ganske dramatisk.

Den lille pige indså hurtigt, hvor hun var, men hendes smerter var så intense, at hun stadig var ude af sig selv. Den Frivillige Hjælper fortsatte med at hjælpe hende i flere timer, gav hende forskellige Scientology assister, procedurer, som er blevet kendt som ”åndelig førstehjælp”.

Gradvist begyndte den lille pige at slappe af. Hun holdt op med at skrige og slå med armene, og endelig faldt hun i søvn – hendes første søvn efter hun var blevet reddet og formentlig siden jordskælvet ramte. Hendes bror, der havde været ved hendes side, siden redningsmandskabet fandt hende, lærte at give hende assister, så han kunne fortsætte med at hjælpe hende.

Efter at have lovet at vende tilbage den følgende dag, tog Scientology Frivillige Hjælpere afsked ved slutningen af en anstrengende, men udbytterig dag.

Da han skabte programmet de Frivillige Hjælpere i 1976, skrev L. Ron Hubbard: ”En Frivillig Hjælper lukker ikke øjnene for smerter, ondskab eller tilværelsens uretfærdigheder. Tværtimod er han uddannet til at tage sig af disse ting og hjælpe andre med at opnå lindring såvel som ny personlig styrke.” Scientology Frivillige Hjælpere, der gjorde tjeneste i Sumatra, lever virkelig op til denne udtalelse.