Religiøs indflydelse i samfundet
af L. Ron Hubbard
(fortsat)

Overbevis et menneske om at han er et dyr, at hans egen værdighed, og selvrespekt er selvbedrag, at der intet “hinsides” findes, som han kan stræbe efter, intet højere han har mulighed for selv at opnå, så har man en slave. Lad et menneske vide, at han er sig selv, et åndeligt væsen, at han magter selv at vælge, og at han har retten til at stræbe efter større visdom, og man har sat ham i gang på en langt mere farbar vej.

Selvfølgelig står sådanne angreb på religion i skarp modsætning til menneskets traditionelle stræben efter dyb åndelig tilfredsstillelse og en etisk livsførelse.

“Lad et menneske vide, at han er sig selv, et åndeligt væsen, at han magter selv at vælge, og at han har retten til at stræbe efter større visdom, og man har sat ham i gang på en langt mere farbar vej.”I tusinder af år har det tænkende menneske på denne planet holdt sin åndelighed i hævd og anset den ultimative visdom for at være åndelig oplysning.

Religion er også blevet angrebet for at være primitiv. For meget studium af primitive kulturer kunne lede en til at tro, at religion er primitiv, da den er så dominerende der, og det kan “moderne” kulturer være foruden. Det ligger faktisk sådan, at der på intet tidspunkt er mere behov for religion som en civiliserende faktor, end når mennesker har megakræfter i deres besiddelse, som efterhånden kan have mistet netop de samfundsmæssige evner, som religion lægger vægt på.

Fortidens store religiøse civiliserende kræfter, buddhisme, judaisme, kristendom og andre har alle lagt vægt på at kunne skelne godt fra ondt og højere etiske værdier.

Faldet i kirkegang i De Forenede Stater skete samtidig med en stigning i pornografi og almindelig usædelighed og en stigning i kriminalitet, som igen forårsagede en stigning i mængden af politi uden et fald i faktisk moralsk afvigelse som følge.

Når religion ingen indflydelse har i et samfund eller er holdt op med at have det, arver staten hele arbejdet med moral, kriminalitet og intolerance. Den bliver så nødt til at bruge straf og politi. Det er dog ikke succesfuldt, da man ikke med nogen større succes kan påtvinge moral, integritet og selvrespekt på nogen, som ikke ejer disse egenskaber til at begynde med. Kun gennem åndelig bevidsthed og indprenten af disse egenskabers åndelige værdi kan de manes frem. Der er nødt til at være mere fornuft og mere følelsesmæssig motivation til at være moralsk mv., end der er trussel om disciplin.

Når en kultur totalt er gået bort fra åndelig stræben og er forfalden til materialisme, må man begynde med at vise dem hver især, at de er en sjæl, ikke et materielt dyr. Ud fra denne erkendelse af deres egen religiøse beskaffenhed kan den enkelte nå frem til en bevidsthed om Gud og blive mere sig selv.