Religionens indflydelse i samfundet
af L. Ron Hubbard
(fortsat)
Overbevis et menneske om, at han er et dyr, at hans egen værdighed og selvrespekt er selvbedrag, at der intet ”hinsides” findes, som han kan stræbe efter, intet højere han har mulighed for selv at opnå, så har man en slave. Lad et menneske vide, at han er sig selv, et åndeligt væsen, at han magter selv at vælge, og at han har retten til at stræbe efter større visdom, og man har sat ham i gang på en langt mere farbar vej.
Selvfølgelig står sådanne angreb på religion i skarp modsætning til menneskets traditionelle stræben efter dyb åndelig tilfredsstillelse og en etisk livsførelse.
”Lad et menneske vide, at han er sig selv, et åndeligt væsen, at han magter selv at vælge, og at han har retten til at stræbe efter større visdom, og man har sat ham i gang på en langt mere farbar vej.”I tusinder af år har det tænkende menneske på denne planet holdt sin åndelighed i hævd og anset den ultimative visdom for at være åndelig oplysning.
Religion er også blevet angrebet for at være primitiv. For meget studium af primitive kulturer kunne lede en til at tro, at religion er primitiv, da den er så dominerende der, og det kan ”moderne” kulturer være foruden. Det ligger faktisk sådan, at der på intet tidspunkt er mere behov for religion som en civiliserende faktor, end når mennesker har megakræfter i deres besiddelse – mennesker, som efterhånden kan have mistet netop de samfundsmæssige evner, som religion lægger vægt på.
Fortidens store religiøse civiliserende kræfter, buddhisme, judaisme, kristendom og andre har alle lagt vægt på at kunne skelne godt fra ondt og højere etiske værdier.
Faldet i kirkegang i De Forenede Stater skete samtidig med en stigning i pornografi og almindelig usædelighed og en stigning i kriminalitet, som igen forårsagede en stigning i mængden af politi uden et fald i faktisk moralsk afvigelse som følge.
Når religion ingen indflydelse har i et samfund eller er holdt op med at have det, arver staten hele byrden af den offentlige moral, kriminalitet og intolerance. Det bliver så nødvendigt at bruge straf og politi. Og det bliver heller ingen succes, da moral, integritet og selvrespekt, hvis det ikke allerede er en del af personen, ikke kan gennemtvinges med nogen større succes. Kun gennem åndelig bevidsthed og indprenten af den åndelige værdi i disse egenskaber kan de komme frem. Der bliver nødt til at være mere fornuft og mere følelsesmæssig motivation til at være moralsk osv. end truslen om menneskelig afstraffelse.
Når en kultur totalt er gået bort fra åndelig stræben og er forfalden til materialisme, må man begynde med at vise dem hver især, at de er en sjæl, ikke et materielt dyr. Ud fra denne erkendelse af deres egen religiøse beskaffenhed kan den enkelte nå frem til en bevidsthed af Gud og blive mere sig selv.