I årtusinder har mennesket forsøgt at finde sin plads i denne materielle verden. Hvordan skal man forholde sig til livet og til sine medmennesker? Hvad er éns egentlige forpligtelser, og hvem er man forpligtet over for?
Fyldestgørende svar lå ikke lige for. Hverken hos de gamle grækere eller de nutidige materialister.
Således forblev det indtil L. Ron Hubbard indså, at han havde nået det mål, han så længe havde søgt: Et grundprincip, der gælder alt levende, og en fællesnævner, der kan forklare alt liv.
Det blev udgangspunktet for et væld af informationer, der kastede nyt lys over menneskets natur og over selve livet.
Principperne i dette kursus kan hjælpe en med at løse de gamle moralske dilemmaer om rigtig og forkert, og dermed opnå et nyt fornuftsniveau. De kan bruges til at ordne tilværelsens forskellige faktorer i forhold til hinanden, så man træffer de korrekte beslutninger, hver gang man står over for valg, og får en ny indfaldsvinkel til de muligheder, man har i tilværelsen.
Hubbard har videreudviklet principperne fra en mængde andre skrifter og forelæsninger. Men dette kursus og det medfølgende hæfte repræsenterer essensen af emnet og er en praktisk indfaldsvinkel til det at leve en vellykket tilværelse, som millioner af mennesker benytter sig af.