At påstå at stoffer har udviklet sig til samfundets væsentligste plage, er næppe at fremstille situationen for voldsomt. Ingen af tilværelsens områder går uberørt af denne epidemi. Kriminalitet og vold er de mest åbenlyse biprodukter, men manglende moral, uafsluttede uddannelser og ødelagte liv, er lige så alvorlige og udbredte biprodukter.
Problemet er ikke begrænset til de stoffer, der sælges på gaden; medicinske og psykiatriske lægemidler har en ligeså katastrofal effekt, uanset om de er smertestillende, bedøvende eller ”antidepressive” midler.
L. Ron Hubbard tog fat på dette problem, ikke med det formål at håndtere enkeltpersoners fysiske sygdomme, men som en fortsættelse i sine bestræbelser på at frigøre mennesket som åndeligt væsen – herunder at fjerne enhver forhindring som stod i vejen for dette mål. Stoffer og medikamenter var en af disse forhindringer.
Indtil Hubbard udviklede et effektivt stofrehabiliteringsprogram, fandtes der ingen løsning. Psykiatrisk inspirerede programmer havde mange flere fiaskoer end succeser, og nogle førte blot til en mere katastrofal form for afhængighed. Selv andre mere velmenende mennesker opdagede, at deres gode hensigter ikke var nok. De manglede ganske enkelt en teknologi, der virkede.
L. Ron Hubbards program leverer denne teknologi. Ikke blot hjælper det personen til at opdage, hvorfor han tog stoffer til at begynde med, men eliminerer stoffernes mentale og åndelige skadevirkninger, afgifter kroppen for langtidsvirkende stofrester og forsyner personen med redskaber, der vil gøre ham i stand til at holde sig fra stoffer for bestandig. Hundredtusinder af tidligere misbrugere kan bekræfte, at enhver, som er afhængig af stoffer og alkohol, i dag for første gang kan frigøre sig fra dette tyranni og se livet i øjnene med fornyet livskraft og håb.
Dette kursus og det tilhørende hæfte indeholder nogle af dette programs grundlæggende principper og giver for første gang en virkelig forståelse af problemerne i forbindelse med stofmisbrug.