Scientology Frivillige Hjælpere siger: ”Det er ikke slut i Haiti”

Med kun 16 dage tilbage til hun og hendes mand går på pension, har Donna Cooper, mor til otte, bedstemor og snart oldemor fra Pahrump, Nevada, ikke planlagt, hvordan hun vil tilbringe sit velfortjente otium. I stedet for studerer hun om, hvordan man undgår kolera og mygge-bårne tropesygdomme, da hun forbereder sig på at vende tilbage til Haiti for at fortsætte sit arbejde med Scientology Frivillige Hjælperes katastrofeberedskabs-hold i Port-au-Prince.

”Så snart min mand hørte om jordskælvet, kiggede han på mig og sagde: ’Jeg ved, du er nødt til at tage afsted,’” sagde Cooper. Som scientolog siden 1997 og veteran fra Scientology Frivillige Hjælperes katastrofeberedskab i New Orleans efter orkanen Katrina, kontaktede hun straks Scientology Kirken Las Vegas og de Frivillige Hjælperes hotline for at arrangere transport til Port-au-Prince.

Cooper tog fra Los Angeles med et Scientology sponsoreret charterfly 21. januar, det andet af seks sådanne fly, der har bragt over 400 læger, sygeplejersker og akut-medicinsk personale til Haiti samt mere end 200 Scientology Frivillige Hjælpere til at støtte dem i deres arbejde.

De fleste af de Frivillige Hjælpere arbejdede i to af Port-au-Princes hospitaler eller på klinikker oprettet i teltbyer i og omkring byen. Men Cooper ønskede at gøre, hvad hun gjorde i New Orleans – tage sig af de mennesker, der tager sig af katastrofeofrene. Så Donna lavede mad og vaskede tøj for læger, sygeplejersker og Frivillige Hjælpere.

”Lægerne var fantastiske,” sagde hun. ”De sov på jorden i soveposer ligesom resten af os, de bad ikke om særlige begunstigelser. De klagede aldrig over noget.”

”Vi havde ikke et køkken, bare et par dobbelte kogeplader,” sagde hun. ”En dag tog jeg to store sække med ris, treogtredive dåser suppe, fire dåser ærter og kogte det hele sammen. Det er svært at tro, men alle elskede det. Folk var så lette at gøre glade. Jeg ordnede vasketøj for lægerne og sygeplejerskerne, fordi de simpelthen ikke havde tid til at vaske deres eget tøj.”

”Mellem vores lejr og FN-området i lufthavnen var enorme stakke af doneret mad. Vi ville læsse det på en stor lastbil for at bringe det til fire lokale børnehjem. En dag under udbringning af mad slog det mig virkelig, at her er børn, der ikke har nogen tilbage – deres hjem er væk, deres familier er væk – de ønskede bare at blive krammet. Vi har alle haft vanskeligheder i vores liv, nogle mere, nogle mindre, men der er intet, de fleste mennesker har oplevet, der kan sammenlignes med dette. Haitianerne er fantastiske mennesker. De er så modstandsdygtige, så stærke.”

Cooper har planer om at vende tilbage til Haiti midt i april, når hun og hendes mand officielt trækker sig tilbage fra landbruget. Deres ældste søn og hans kone og familie overtager det, hvilket gør det muligt for Cooper at være væk så længe, det er nødvendigt. ”Min mand er den mest vidunderlige mand på Jorden, og han forstår, at jeg er nødt til at tage tilbage,” sagde hun.

Cooper forklarer, hvorfor hun er på vej tilbage til Haiti, nu hvor hun kunne nyde en afslappende pensionisttilværelse efter at have drevet en gård og taget sig af en stor familie. ”En masse frivillige har måttet vende hjem, men det er ikke slut. Jeg kan tage tilbage, og jeg ønsker virkeligt at tage tilbage.”

Denne gang vil Coopers 17-årige datter tage til Haiti med hende. ”Hun ønskede at komme med mig i januar, men jeg fik hende til at passe sin skole. Nu, hvor hun har set mine billeder og læst den dagbog, jeg skrev, kan jeg ikke afholde hende fra at tage afsted.” Teenageren vil arbejde sammen med sin mor og hjælpe i den næste fase af katastrofehjælpen.

Scientology Frivillige Hjælpere er et omfattende program fra Scientology kirken, der leverer samfundstjeneste, katastrofehjælp og katastrofeberedskab. Programmet, der blev skabt for mere end 30 år siden af Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, er vokset til 203.000 Frivillige Hjælpere verden over, der har hjulpet i 185 katastrofeområder.